Search results for - newest show first
This a love story about young boy and a place called ybor city in tampa, fl.
Because, that was the place where I found my heart and my soul and my future.
You see I am ybor kid that means I am mixed with blood from a lot of different people from a lot different lands.
And here are some of them, my great grandmother is from sicily on my mother side.
She was a great lady I never new her she died 9 month before I was born.
Hear is her story and how she raised 6 children in ybor city making "Cigars" with out her husband.
You see she is sicillian and her husband is sicillian and sicillian have a thing about dying in the old country and that is what he did.
Leaving my great grandmother to raise 6 children on her own, they all were young some were babies.
He said he was sick and dying and he went back to sicilly to die and we never ever heard anything from him ever again.
******************************
___________________________________
-----------------------------------------------
-------|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||-------
---------------------------------------
*******************************
This magazine is dedicated to my great grandmother Maria guiseppe ciccarello who I never met and loved her dearly, because she brought me to a town called ybor city and the place in my heart, and in my soul, that I love more than my own life.
Because that is the place I found my heart, my soul and my girl, I love more that I can ever express in this magazine.
" Love U M"
"Miss u"
M
Journalistik, Tine Romby
Uddannelsessteder :
Den nemmeste måde at blive journalist på, er ved at starte og færdiggøre journalisthøjskolen. Uddannelsen varer 4 år, og består af tre dele; 1½ år på skolen, 1½ år i praktik og 1 afsluttende år på skolen igen.
Dagligdagen på studiet :
Første del består af en introduktion til faget journalistik og dets metoder. Her lærer man, at indsamle og formidle stof, mens man øver sig i interview, research, kildekritik og idéudvikling. Praktikdelen foregår på blade, i radio, tv eller andre steder, hvor medie og journalistik er hovedemnerne.
Anden del af uddannelsen, vil man arbejde med større projekter, og har mulighed for mediespeciale. Det sidste semester, har man mulighed for at tage til udlandet, for at studere.
Krav :
For at blive optaget på journalistikhøjskolen, er det en god idé at tage en studentereksamen. Enden på STX, HF, HTX eller HHF. Faktisk er det ikke et krav med en studentereksamen, men de fleste der bliver optaget, har en sådan. Der er derfor heller ikke nogen krav om at have taget nogen fag på et bestemt niveau, så man skal ikke være bange for, at den linje man har valgt, er ubrugelig for optagelse på journalistikhøjskolen.
Job :
Som journalist er er tonsvis af jobmuligheder. Man kan arbejde på aviser, blade, hjemmesider, radio og medievirksomheder generelt, men for tiden er der stor arbejdsløshed blandt journalister, pga. de mange nedskæringer.
Flere og flere journalister arbejder freelance, hvilket vil sige, at de arbejder uden fast ansættelse, men der i mod med faste aftaler med f.eks. uge- og fagblade samt radio, tv og meget mere.
Det er også almindelig kendt, at journalister vælger at blive selvstændige, ved f.eks. at vælge forfattervejen.
På ug.dk oplyses det, at en journalist tjener mellem 31.000 og 35.000. Dette kan man nok ikke regne helt med, da det kommer an på hvilken avis, blad osv. tman arbejder for.
Min interesse :
Min egen interesse bunder i, at jeg godt kan lide at skrive, og interesserer mig for, hvad der sker rundt om i verden af forskellig kaliber. Jeg synes der er spændende at fordybe mig i ting, lægge kræfter i det, og få et godt resultat. Jeg tror, at jeg ville få en masse ud af at være journalist, og at jeg vil kunne udfordre mig selv på mange forskellige måder.
Art Director, Søren Holm Nielsen
Den nemmeste måde at blive Art Director på er at få sig en stx, hhx, htx, hf eller en udenlands eksamen. Derefter er der ingen krav til fag eller niveau.
Man skal kunne bestå en optagelsesprøve, og så kan man tage en professionsbacheloruddannelse i visuel kommunikation på mediehøjskolen, i kommunikationsdesign og digitale medier på enten Designskolen Kolding eller Kunstakademiets Designskole (hvor man også får en kandidatuddannelse) eller i grafisk kommunikation på Skolen for Visuel Kommunikation i Haderslev. De tager alle sammen tre år.
Hvis man har lyst kan man tage en kandidatuddannelse, som man kan tage på Management of Creative Business Processes. Den tager to år.
Jobbeskrivelse :
En Art Directors arbejde går ud på at finde på kreative idéer, og finde på forskellige budskaber til bestemte målgrupper. Man skal kunne udforme en reklame eller et produkts layout, så det kan sælge. Som Art Director skal man kunne være bevidst om forbrugerens behov og ønsker. Man skal have en god sans for det visuelle udtryk og samtidig være god til at opfange nye tendenser. Art Directoren har en solid viden om design: form, indhold og udtryk. Evnen til at visualisere tanker, idéer, lede og inspirerre. Mange Art Directors skifter meget ansættelses sted for at bevare kreativiteten og forny idéerne.
Art Directors arbejder på reklamebureauer, PR- og kommunikationsbureauer, i filmselskaber eller bladhuse. Flere og flere arbejder også Freelance, det vil sige at de arbejder uden fast ansættelse, men der i mod faste aftaler med f.esk. blade, film, radio og tv.
Min interresse :
Jeg har altid været rigtig vild med musik, kunst, film og tøj og jeg har været rigtig god til at arbejde i grupper og finde på gode idéer. Og i hele mit liv har jeg gerne ville en hel masse forskellige ting, og som Art Director har jeg mulighed for at komme til arbejde med en masse forskellige ting og mennesker. Min store drøm kunne være at have mit eget firma sammen med andre kreative menensker, hvor vi hver står for en ting og gør det selv. Firmaet skulle gå ud på at vi hjalp upcoming musikere frem med deres karriere, med events, koncerter, musikvideoer og billeder.
Uddannelsesplan
Wtf. Cheers to the douchebag.
No love.
Double
standard
y'all
The people have spoken. (demonic voice)
I may not be the best person in the world.................................................
but I am the best person that I can be. People often times feel that they must compete with a friend's other friends or a spouse's ex spouse but in reality we don't. All that is required of us is to be there for our friends in a way that is needed at the time. One friend will never require the exact same thing as another friend, so don't ever feel slighted when your one size fits all method of friendship does not work. Some people are also very selfish with their friends and in turn get very upset when they have to share them with others but yet they have more than one friend in that address book or blackberry contact list and they approach different friends based on the situation that they find themselves in. At the end of the day there is one thing required in friendship just be the best friend any of your friends may need.
Kisses Bougie
Giselle , Sam and Nellie at a MAC Cosmetics launch
Blogsiden I Do Art, er et fænomen der har taget kunstnernes parti, og lader unge så vel som gamle talenter vise verden, hvad det er de kan og vil. Den inspirerende sides skabere har ladet sig interviewe, og har givet en masse interessante svar, der giver en lyst til at lade smide tøjlerne, og gå i kast med sine kreative sider.
I Do Art
Hvad vil I gerne have ud af siden?
Vi startede idoart.dk, for at skabe et rum hvor kunstnere selv kan fortælle om deres arbejde, oplevelser og inspirationskilder. Der findes masser af magasiner og online medier hvor "kunstanmeldere" giver deres bud på, hvad god kunst er, hvad man skal undgå og/eller, hvor man kan finde den, men man hører aldrig hvad kunstnerne selv tænker. Det samme gælder, når man går på museum eller besøger et galleri. Vi vil have de personlige historier frem og være med til, at sætte større fokus på alle de fantastiske og dygtige mennesker, der er i Danmark og resten af verden. Desuden ønsker vi, at skabe synlighed omkring alle de muligheder der inde for den kreative verden. Kunst er alt andet end kedeligt, og den behøver ikke kun, at være forbeholdt tørre hvide vægge og stramme analyser.
Hvad byder fremtiden på med IDOART?
Vi drømmer selvfølgelig en hel masse, men fordi det hele går så stærkt med siden i øjeblikket, har vi ikke lyst til at sætte for mange rammer op omkring hvad der skal ske i fremtiden. Forhåbentlig fortsætter siden med at vokse, inspirere, skabe job til kunstnere, og forstærke alle lag af kunstscenen. Vi fortætter med, at opsøge nye samarbejder og det er nok noget af det, vi ser mest frem til.
Hvad er historien bag siden?
I DO ART har fra 2006-2011 bla. været en årlig kunstfestival over 3 år. Vi har afholdt en række udstillinger rundt omkring i landet, og så har vi desuden over et halvt år fungeret som studio og atelier i Aarhus for 31 unge kunstnere.
I slutningen af 2010 overvejede vi, at lægge I DO ART i graven, men fordi vi ikke helt kunne slippe vores hjertebarn, fandt vi på, at skabe det online medie "idoart.dk", som skulle fungere som en kunstblog, og en nem måde at holde kontakt på, selvom vi (Matias og Rikke) på det tidspunkt boede i to forskellige byer. Nu er idoart.dk blevet 1 år og den er vokset så stor, at vi har måttet sætte 100% ind på vores arbejde med siden. Dermed er idoart.dk blevet alt andet end det, vi turde drømme om, men det er fantastisk at opleve, og vi elsker det der er sket.
Hvad bliver I inspireret af? Har I nogle idoler?
Vi bliver inspireret af folk som tør åbne op og fortælle deres historier lige fra hjertet. Vi har som sådan ikke nogen "idoler," da vi hele tiden opdager nye dygtige og inspirerende personligheder, som følger deres egne hjerter og går deres egne veje.
Har der været konsekvenser og fordele ved at have lavet siden?
Som vi beskrev tidligere, er ideen med idoart.dk vendt 180 grader, gennem det sidste år, og hvor vi før tænkte, at det ville være en måde at skabe mere tid til andet arbejde på, har siden nu fået vores fokus 100%. Vi har lært et utal af interessante og spændende kunstnere at kende, og så har vi fået en masse nye venner i form af kunstmuseer, gallerier, kulturaktørere mfl., som er med til at give liv til vores arbejde. Vi har desuden fået en lang række henvendelser fra lærere (fra forskellige lag), som fortæller, at de bruger siden i deres undervisning, og det synes vi er fantastisk. Vi bliver hele tiden overraskede over, hvor langt siden når ud, og hvordan den bliver brugt.
Hvad kunne være det største der kunne ske?
Det største der kunne ske for os, er selvfølgelig at siden fortsætter med at vokse, og at vi en dag måske kan komme til at leve af det, vi brænder for.
Hvor mange mennesker er bag siden? Og hvor finder I dem?
Vi er to, som står bag siden: Rikke Luna og Matias Albæk-Falk
Mht. bloggere er der iøjeblikket omkring 35 - det svinger dog, da der løbende er udskiftning af bloggerne.
Hvad er jeres job i dag? Hvad håber I på at blive? Og hvorfor?
Vores job er at administrere og udvikle idoart.dk og vi er netop nu i gang med, at skabe jobs via foredrag og oplæg samt en form for konsulentarbejde (fx. samarbejder vi lige nu med Train, som er et aarhusiansk spillested, hvor vi er med til at kuratere kunstnere til et klubkoncept.
Vores drøm er, som tidligere nævnt, at vi kan komme til at leve af vores arbejde med I DO ART. (- Matias har netop taget orlov fra Designskolen Kolding og Rikke er fotograf).
Billedet er taget fra IDOART.dk
Musik kan ændre ens liv, og gennem årene er det lavet nogle albums, som har sat sig ekstra spor i folks hukommelse og sind. Vi har snakket med tre musikere, der hver har valgt en forskellig vej inden for musikken og har prøvet at sætte os ind i deres musikalske opvækst og liv, ved at spørge ind til hvilke album der har betydet mere end andre.
Britta Kold, klassisk violinist
01. Første album der betød noget
»Det første album jeg rigtig hørte, og som var mit eget på en måde, var Tori Amos’ Under the Pink. Jeg synes det er en super god plade, og så var det min. Jeg havde som barn lyttet til meget af min storebrors musik, men endelig fandt jeg noget, som jeg selv havde optaget, og som var helt specielt.«
02. Mit teenagesoundtrack
»Som ung hørte jeg en del pop. Bland andet en svensk sangerinde der hedder Lisa Nilsson. Det var sådan noget blød musik, med strygere og hele balladen.«
03. Fik mig til at være musiker
»Jeg begyndte at spille violin da jeg var syv, og spillede i et symfoniorkester. Her fik jeg en masse oplevelser, der var med til, at give mig smag for klassisk musik, «
04. Et musikalsk vendepunkt
»Da jeg begyndte på konservatoriet i Sverige, vendte mit musikalske liv fuldstændigt. Det var ikke længere en hobby, men noget der fyldte min hverdag hundrede procent. Der var musik over alt omkring mig, og jeg skulle have et langt større fokus, end jeg havde før.«
05. En stor inspiration
»Når man som jeg spiller klassisk musik på ”jobbet”, og hører mere rytmisk musik i fritiden, er der ikke noget, som har været en bestemt inspiration for mig. Men når jeg hører de store symfonier, som f.eks. Mozart og Bach har lavet, får jeg lyst til at være med i sammenhængen. Det giver mig en masse gejst, og giver mig en masse grund til at øve mig, så jeg kan være med i noget så stort!«
06. Ville ønske jeg havde lavet
»Hvis jeg skulle vælge et album, som jeg godt ville have indspillet, skulle det nok være en af Schostakovich’ strygerkvartetter. Men jeg har ikke noget behov eller ønske, om at indspille noget som helst. «
Ulrik Klostergaard, rytmisk pianist
01. Første album der betød noget
»Et album kaldet Culpeppers Orchard, som er noget god gammel dansk rock fra midten af 70’erne. Det gik rent ind, og den dag i dag, kan jeg stadig hele pladen udenad. Jeg havde det på spolebånd i sin tid, og spillede det over alt. Mig og en gruppe venner gik helt amok, og hørte det hele tiden. «
02. Mit teenagesoundtrack
»Hvis jeg ikke skal vælge Culpeppers Orchard, må det være et album af Talking Heads kaldet Remain in the Lights. Der har jeg været omkring de 19 år, og var i en meget syret periode. Når jegsatte denne plade på, var det som om, jeg blev suget ind i højtalerne, og ikke kunne andet end at sidde og koge til det.«
03. Fik mig til at være musiker
»Som 26-årrig spillede jeg dansktop til fester of andre arrangementer, for at tjene penge. Selvom det ikke just var min smag, var det dét, der gav mig mine første oplevelser med musik som et job. Jeg brugte denne slags musik som et redskab, men om det var det der fik mig til at være musiker, ved jeg ikke helt.«
04. Et musikalsk vendepunkt
»Jeg havde beskæftiget mig med kor i et stykke tid, uden egentlig at vide, hvad jeg ville med det. men da så Vocal Lines første plade udkom, blev jeg solgt samt sikker på, hvad jeg ville opnå med kor.«
05. En stor inspiration
»Op gennem 80’erne blev jeg inspireret af tonsvis musik. Jeg hørte rigtig meget af Peter Gabriel, Paul Simon og U2. de var virkelig med til at sætte skub i mit eget musikliv.«
06. Ville ønske jeg havde lavet
»Ja. Det må nok blive Paul Simons Rythem up the Saints. Det er et genialt album, der finder musik på måder, som jeg synes har helt fantastisk. Der er så mange lag i den måde han laver rytmisk musik på, og det er fyldt med fede temaer.«
Jan Schönemann, rytmisk guitarist
01. Første album der betød noget
»Som lille fik jeg en LP med Donovan. Den med Yellow is the Color. Det var noget folkemusik, der kom under oprøret, og var med i den tid, hvor der skete en masse i verden, og ikke mindst mit liv. «
02. Mit teenagesoundtrack
»Jeg opdagede Jimmi Hendrix som teenager, og blev helt forelsket i den enorme klang. Det er jo ikke så tekstpræget musik, men det passede virkelig min alder, med den store energi. Det var som en rejse til orkanens øje.«
03. Fik mig til at ville være musiker
»Jeg spillede i et band som ung, hvor vi var tre gutter, som spillede forskellig musik. Vi spillede blandt andet et Black Sabbath-nummer, som vækkede musikken i mig, og som stadig gør det.«
04. Et musikalsk vendepunkt
»Pigerne i min folkeskoleklasse lyttede til Bach. Det var meget interessant for mig, da jeg selv var og er en rytmisk dreng. Jeg fik optaget en af symfonierne, og da jeg satte mig ned for at høre det, faldt jeg simpelthen i søvn. Det var mærkeligt og anderledes, og virkede søvndyssende på mig «
05. En stor inspiration
»Jeg læste bogen Steppeulvene, som er en rigtig mystisk hippie-agtig bog, og jeg blev fascineret af hele den ”ensomme ulve-ting”. Efter at have læst bogen, opdagede jeg Steppenwolf, som var opkaldt efter bogen. Det var noget syret hippiemusik, som gav mig en masse inspiration.«
06. ville ønske jeg havde lavet
»Abbey Road af The Beatles tror jeg. Det er et intet mindre end genialt. Det er et album, der aldrig nogen sinde dør.«
Festivalstil
Sommeren er på vej, og det betyder festivaler. Vi har sammensat 3 sæt tøj, der sikrer dig en fed, festlig og smart sommer.
The Evolution Institute connects the world of evolutionary science to the world of public policy formulation. For any given policy issue, we bring evolutionary experts together with other experts for a respectful and constructive dialogue, resulting in a new agenda for basic scientific research, policy formulation, and policy implementation. We have a rapidly expanding portfolio of projects, from early childhood education to the worldwide economy, and we welcome new partnerships with both individuals and organizations.
EDUCATION
Childhood education was our first focal topic, as described in the chapter of The Neighborhood Project titled "Learning from Mother Nature About Teaching Our Children". It also established the procedure for all of our focal topics, which begins by identifying the experts who are already employing an evolutionary perspective, bringing them together with experts who do not yet employ an evolutionary perspective, assessing the current state of knowledge, formulating an agenda of future research and policy implementation, and staying involved over the long term to realize the objectives. Both Jerry Lieberman and David Sloan Wilson are actively working with schools in our respective cities of Binghamton and Tampa. David's effort resulted in a program for at-risk high school students that works for a small fraction of the cost of Geoffrey Canada's Harlem Children's Zone, as reported in this scientific journal article and this commentary recently published in Education Week. This program is validated with the gold standard of assessment, the randomized control trial. Jerry is working with a school and community center run by a charismatic black pastor, illustrating the degree to which the Evolution Institute's approach can appeal even to devout religious believers. To summarize--evolution can provide a unifying theoretical framework for a practical topic such as education, no less than an academic topic such as religion. The practical benefits are inestimable.
ECONOMICS
Our focus on economics began with the financial collapse of 2008, as described in the chapter of The Neighborhood Project titled "Evonomics". It involves a partnership with the National Evolutionary Synthesis Center (NESCent), one of the National Science Foundation's largest evolution-related centers. The collaboration began with a conference in 2009 and continues with a series of four workshops that has been meeting over a period of two years. One product is an anthology that will be published by the University of Chicago Press titled Evonomics: Evolutionary Theory as a New Theoretical Foundation for Economics and Public Policy. Another product is a special issue of the highly respected Journal of Economic and Behavioral Organization (JEBO) that is in preparation. This review article that will begin the special issue shows how evolution can be presented as a general theoretical framework in a way that is respectful of other perspectives and fully cognizant of the entwined histories of evolution and economics as disciplines. This white paper submitted to NSF is a consensus document with 64 signatories, including luminaries such as E.O. Wilson and Nobel laureate Elinor Ostrom, illustrating the degree to which we are capturing the intellectual high ground for this subject.
RISKY ADOLESCENT BEHAVIOR
Bruce Ellis is a distinguished evolutionary developmental psychologist who participated in our education workshop. He was so impressed that he suggested organizing a workshop on risky adolescent behavior, which was held at the University of Arizona in 2009. One product of the workshop is a forthcoming special issue of the elite journal Developmental Psychology, which begins with the attached major review article titled "The Evolutionary Basis of Risky Adolescent Behavior: Implications for Science, Policy, and Practice". This is another example of how we are capturing the intellectual high ground, by involving the most distinguished scientists and publishing in the most distinguished academic journals. Capturing the intellectual high ground is crucial both for deriving policies that work and for establishing authority in public and political discourse. We are continuing to work with Bruce to fund a consortium of research groups conducting comprehensive longitudinal research on a model of human development that they call "the adaptive calibration model of stress responsivity".
QUALITY OF LIFE FROM AN EVOLUTIONARY PERSPECTIVE
Jerry has added his lifelong experience as a community organizer and introduced me to urban planners such as Ken Reardon, who heads the Urban Planning department at the University of Memphis. The "field site" approach is so appealing that some of my evolutionist colleagues are eager to get involved in cities such as Newcastle (UK), London (UK), and Singapore. A workshop that Jerry organized on Quality of Life from an evolutionary perspective, which was held in Memphis, engaged organizations such as the United Nations Research Institute on Social Development and the International Society for Quality of Life Studies. All of this has led to an ambitious plan to create a consortium of cities as field sites for measuring, studying, and improving the quality of life.
FAILED STATES AND NATION BUILDING
EVOLUTIONARY MISMATCH AND WHAT TO DO ABOUT IT
SOCIAL EVOLUTION FORUM
The Social Evolution Forum has three dimensions. First, it is a virtual seminar, that is, a website dedicated to promoting the presentation and discussion of the most novel and important questions in social evolution theory. Second, it has live podcasts and congresses/meetings dedicated specifically to the aims of the SEF. And third, although fundamentally a communication network, the SEF also provides the foundations for inter- and pluri-disciplinary – and, ultimately, trans-disciplinary – collaboration. This takes the form of adverts to international funding opportunities, and the posting or publication of interim reports for specialists and for the broader community interested in social evolution.
We believe that The Social Evolution Forum will have a considerable impact on interdisciplinary research in social evolution theory, and will contribute to informing and educating the public about pressing issues of today’s society.
EVOLUTION: THIS VIEW OF LIFE
Our newest venture is EVOLUTION:THIS VIEW OF LIFE, an online general interest magazine in which all of the content is from an evolutionary perspective. A pilot version is already active and a redesigned version will be launched and publicized on Darwin’s Birthday (Feb 12) 2012. The mission of the magazine is to do for the general public what EvoS does for higher education, the Evolution Institute does for public policy, and the Binghamton Neighborhood Project does for community-based research. It is the creation David Sloan Wilson's graduate students named Robert Kadar, who serves as managing editor. David serves as Editor-in-Chief and the magazine has a staff of eleven section editors, all of whom are professional evolutionists. That gives the magazine more scientific authority than any other popular science outlet, including Scientific American and Discovery. EVOLUTION:THIS VIEW OF LIFE has tremendous potential for changing the way that the public thinks about evolution.
MESSAGE FROM THE PRESIDENT:
The mission of the Evolution Institute is to provide a conduit from the world of evolutionary science to the world of public policy formulation. Just as any human-related topic can be studied academically from an evolutionary perspective, virtually any important policy issue can be approached from an evolutionary perspective. This seemed like a bold conjecture when Jerry and I started the Evolution Institute in 2006, but by now I am convinced that evolutionary science can function as a practical toolkit for improving the quality of life, in addition to the academic understanding that it provides. My conviction is based on the focal topics already addressed.
With respect to infrastructure, our strategy for developing the Evolution Institute has been to focus first on selected topic areas as a proof of concept for the organization as a whole. Having accomplished that goal, we are now in the process of raising funds for a small staff and general operating budget. It’s amazing what we’ve accomplished on our own, like an incipient ant colony in which the founding queens do all the work, but I look forward to reaching the stage in which there are workers providing the benefits of division of labor!
Armed with guidelines, we will evaluate case studies with a high degree of practical relevance for both humans and non-human species. Examples include a) immune system dysfunctions; b) human 4 diet; c) human behavioral decisions; d) learning and cultural evolution, which are open-ended processes that like the immune system can become “confused” in modern environments; e) “ecological traps” that cause nonhuman species to make maladaptive choices; f) nonhuman species in urban and suburban environments. For each case study, we will outline a research agenda for rigorously establishing the phenomenon of mismatch and devising environmental interventions for achieving practical solutions. Our focus on “what to do about it” will give this working group immediate practical relevance in addition to its basic scientific import.
Why people cooperate in constructing larger social units, and its reverse, social disintegration,have been studied intensively from the perspective of cultural and social evolution. So far, however, the insights coming from this research have not been integrated into our understanding of how to deal with failed states or succeed in nation-building. To jump-start such a dialogue between scientists and policy makers, the Evolution Institute organized a workshop at Stanford University on December 3–5, 2011. This workshop brought together academic experts from such diverse fields as evolutionary, social/political, and historical sciences with diplomats and policy makers. The workshop focused on a particular region where ideas on how to achieve for peace are urgently needed, Afghanistan and Pakistan.
David Sloan Wilson
VirtualBox
¿Quieres Instalar Linux,Windows o cualquier otro sistema operativo, pero no quieres formatear el ordenador, o simplemente te da miedo a estropearlo y tener que reinstalar de nuevo?
Pues aquí una solución que actualmente se esta usando no solo en los hogares, sino también en las empresas.
Se llaman maquinas virtuales. Es un software que emula a una computadora real en la que podemos instalar todo tipo de programas como si realmente estuvieramos en otro ordenador.
Su limitación es proporcional al potencial que posea nuestro ordenador, ya que aunque sea una maquina virtual, es un sistema operativo que conlleva unos requisitos y un minimo hardware que utiliza, aparte de espacio en disco que tenemos que usar para hacerlo funcionar.
Vamos a utilizar una maquina virtual gratuita, llamada Virtual Box, aunque existen algunas más, pero por calidad y sobre todo ser gratuito, nos hemos decantado por esta.
Lo primero que tenemos que hacer es dirigirnos a su pagina oficial:
https://www.virtualbox.org/wiki/Downloads
Træder man ind af a-mols store, tunge og røde dør, mødes man af en gang, der ikke ser særlig speciel ud. Der hænger en enkelt plakat i stor størrelse på en af væggene, men ud over den, er det eneste der præger gangen, de røde døre, der er kunstfærdigt pyntet af billeder og udklip, der på hver sin måde, afspejler dem der bor indenfor. På venstre side, dør nummer to, bliver ens blik fanget, af en plakat med en indisk kvinde, der hilser en Welcome, en Hannah Montanna-poster og en noget forstørret Pickwick tepose. Tager man i håndtaget, og åbner døren, bliver man mødt af en sød duft af en blanding af diverse teer. Rummet er en anelse rodet, men det er bare med til, at skabe en hygge og genkendelig hjemmelighed.
Vi bad Laura og Clara Luna, der bor på værelset, om at finde fem ting, der betyder noget ekstra.
01. Roomie
»Der er noget helt fantastisk og finurligt, ved at bo sammen med sin veninde. Man udvikler et helt specielt forhold, der rækker langt ud over små fejl og mangler, som man lærer at leve med efter meget kort tid.«
02. Te
»Vi drikker rigtig meget te! Det giver en vindunderlig duft, og så minder det, om en masse hyggelige stunder vi har haft sammen.«
Clara Lunas yndlings er den grønne kvæde te, Lauras er Cool Mint.
03. Tøj
»Vi har hver især en masse tøj, som ligger og flyder på hele værelset. Vi bruger hele tiden f hinandens, men det er helt cool, når vi ved, at vi selvfølgelig passer på det. «
04. Harry Potter-væg
»Hele vores ene væg er dækket af Harry Potter-plakater. Det er hammer hyggeligt at komme ind, og se alle de velkendte ansigter smile ned på én. «
05. Lyskæder
»Vi har tit alt lys slukket, på nær lyskæderne. De giver alle et romantisk og roligt lys, så man kan virkelig nyde tilværelsen og livet, når kun de er tændt. «
1
2
4
3
5
»Den er købt i en lille, akustisk butik i Svendborg, der forhandler guitarer, ukuleler og andre strenginstrumenter, allerførste uge her på efterskolen. Jeg havde længe, gerne ville have en mandolin, og da jeg den i butikken, blev jeg helt forelsket. Den kostede kun 1300, hvilket er ret billigt, så jeg blev nødt til at have den. Jeg bruger den nogen gange i sammenspil, men ikke rigtigt i andre bands.«
På en efterskole som denne, hvor musik er i fokus, og der er fyldt med spirende talenter med interesse for musik, kan det ikke undgås, at der bliver spillet på nogle sære, sjove, skøre og mærkværdige instrumenter.
Stig Bo – Mandolin
»Jeg købte den for noget tid siden, i en musikbutik i Svendborg. Den kostede kun 35 kr., og så syntes jeg, at den var virkelig sjov, så jeg tænkte bare ”Hvorfor ikke?”. Jeg har spillet sammen med Stig, hvor vi havde en jødeharpe hver. Det var ret sjovt, for den kan mere, end man lige går og tror. Jeg har faktisk tre jødeharper i forskellig størrelse, og med forskellig lyd.«
Tobias Thybo – Jødeharpe
»Det var en julegave, men jeg ved alligevel godt hvor den er købt. Den er fra en tysk hjemmeside der hedder thomann.de, og har kostet omkring 350 kr.. Jeg blev inspireret af bandet Nór, til at anskaffe mig en, fordi jeg syntes den var rigtig spændende, og lækker af høre på. Lige pt. Spiller jeg ikke i nogen bands med den, men jeg har fremtidsplaner om nogle kalimba-eksperimenter.«
Frederik Bjerring – Kalimba
Vi har sat spot på dem, og har gjort hvad vi kan, for at opsnuse de mest mærkelige instrumenter, denne gamle skole kunne gemme på.
Her er fire af dem
»Jeg købte den for en måneds tid siden over nettet, og den ankom i vinterferien, mens jeg var på skiferie i Frankrig, hvor jeg bor. Den kostede 1000 €. Jeg købte den, fordi mine bands tit klager over, at min akustiske kontrabas spiller for svagt, så jeg tænkte, at jeg ville købe en, man kan skrue op for, og det kan man på den elektriske. Jeg vil sige, at den ikke har samme karisma som den store, men den er mere praktisk at transportere.«
Mattis Applequist – Elektrisk kontrabas
DAMN
SHE'S GOT
PRETTY
LIPS.
MISS MOSH SLEEPS
NAKED?
"I sleep in the nude or just in my underwear. I actually can't remember my last dream. There's this Russian theory that if you look out the window right after you wake up, you forget what you dreamed about because you immediately reconnect to reality as soon as you look outside. I don't know if its actually true, but I remember looking out the window the last time I had a dream."
IT'S OFFICIAL !!!
godspeed
YOU !
WILL be playing this years Pitchfork Music Festival !!!
Tickets go on sale Mar. 9th
THEY ARE PLAYING SATURDAY JULY 14
TICKETS ARE $45 FOR EACH INDIVIDUAL DAY.
VIA TICKETWEB @ NOON ......Here is a direct link:
What are you waiting for?
Am I not cute enough?
You can tell a lot about a man, by what he brings to the party.
I usually bring myself.
WORD OF MOUTH
I love you, my daughters, with all my heart
I've adored you all from the very start
I thank God for making you who you are
To me you're just like shining stars
You give me encouragement and praise
I so appreciate your special ways
I love to talk with you and share
You show me that you really care
I'm so proud to call each my friend
On one another we can depend
With you in my life I am blessed
My daughters, you are the very best
DIAMOND_-DESTINY A.K.A MRS_EXkLuZiiVe
(A loving mother and co-ceo of Majestic $kull)
Nicolai Torp, chefredaktør
Hvad præcist går dit arbejde ud på?
»Jamen, jeg er chefredaktør. Det er mig, der ligger de overordnede linjer for bladet, og bestemmer hvad vi skal skrive om, og hvordan vi skal skrive det. Jeg har kontakt til de andre redaktører, der fortæller, hvad de har af materialer fra journalister mm..
Som chefredaktør tager man sig også af de mere kedelige ting som markedsføring, events og økonomi.«
Hvilken uddannelse har du taget, for at nå til hvor du er nu?
»Jeg læste film- og medievidenskab på KUA. Jeg havde faktisk troet, at jeg ville være filmjournalist, men fordi jeg interesserer mig mere for musik, valgte jeg at blive musikjournalist.
På Soundvenue er der faktisk ikke nogen af redaktørerne, der har taget en uddannelse på journalisthøjskolen. Jeg siger ikke, at man ikke skal tage en uddannelse, for det synes jeg man bør, men i det samfund vi lever i i dag, er der også mange andre måder at komme frem på, end ved slavisk at gå frem ved en uddannelse.«
Hvor ofte søger man nyt job, når man er i din branche?
»Jeg ved ikke helt, hvor ofte der skiftes job indenfor journalistik. Jeg har været med på Soundvenue siden begyndelsen, så jeg har aldrig haft hverken lyst eller behov for at skifte job. Men generelt er der stor arbejdsløshed inden for journalistik. Der er vitterligt ikke særlig mange arbejdspladser, så mange journalister ender desværre i kommunikation.«
Er dit job mentalt hårdt at have?
»Fordi Soundvenue stadig er et relativt lille magasin, er vi nødt til at spare rimelig meget her og der. Så der er ikke råd til, at ansætte en hel masse folk, til at ordne alle mulige ting. Derfor er vi nødt til at klare det hele selv. Så det er lange arbejdsdage, med utallige deadlines. Jeg arbejder op imod 50 timer om ugen, og hvis man ikke synes, det vi nu laver er fedt, så er det et meget hårdt job at have.«
Hvilke råd kan du give, hvis man gerne vil gå i dine fodspor?
»Hvis man gerne vil starte et blad, skal man også tage højde for alle de kedelige ting, som økonomi osv., så det kan godt være svært, hvis man ikke har andre med sig.
Men mit bedste råd, hvis man gerne vil være musikjournalist, er at skrive så meget man overhoved kan. Starte en blog med nogle venner, være med i skolebladet, og der fra få så meget erfaring man overhoved kan. Og så få kritik på det man laver. Selvom man nogen gange kan få nogle ordentlig hug, vil det alt sammen være med til, at gøre en bedre til det man gør.«
Hvordan starter man sit eget blad, og hvordan er livet som redaktør? Jeg har snakket med de to vigtigste hoveder på mode- og musikmagasinet Soundvenue, der har hjulpet mig, til at blive oplyst omkring det hektiske liv i journalistbranchen.
Kristian Keller, magasinredaktør
Hvad præcist går dit arbejde ud på?
»Jeg er magasinredaktør og ansvarlig for produktionen af al indhold til Soundvenue Magazine. Det vil sige udvælgelse af de artister vi skriver om, og hvordan vi dækker dem (forside, længere interview, kortere interview), ideer til længere featureartikler, korte nyhedsbaserede artikler, etc. Kort sagt idéudvikling og udvælgelse af alt materiale til magasinet. Derudover finder jeg ud af hvilke journalister, fotografer, makeupartister og stylister, der skal lave de forskellige opgaver, snakker pris med dem og idéudvikler med dem på de individuelle opgaver. Og så redigerer jeg efterfølgende alle tekster i magasinet.«
Hvilken uddannelse har du taget, for at nå til hvor du er nu?
»Jeg er journalistuddannet fra et amerikansk universitet, hvor jeg har en bachelor i journalistik og er et famøst speciale fra en mastergrad i journalistik.«
Hvor ofte søger man nyt job, når man er i din branche?
»Det er nok meget individuelt, men jeg tror, at hvis man først er fuldtidsansat på en kulturredaktion, så bliver mange hængende i ret mange år. Ofte opbygger journalisterne også en slags identitet via mediet, altså de fleste forbinder Erik Jensen eller Kim Skotte med Politiken. Det er selvfølgelig et plus for både journalisten og mediet.«
Hvilke type jobs har du haft, før du kom til at arbejde hos netop Soundvenue?
»Soundvenue er faktisk mit første fagrelevante fuldtidsjob, men jeg har op gennem min 'ungdom' skrevet for en masse publikationer, fra lokalsprøjten på Bornholm, da jeg var teenager, starte en skoleavis på min lokale Handelsskole, til at være redaktør på avisen på det universitet, hvor jeg læste i USA. Og jeg har jeg skrevet lidt freelance for forskellige danske medier.«
Hvad inspirerede dig til at vælge netop denne retning inden for journalistik?
»Jeg har altid interesseret mig utrolig meget for musik og godt kunne lide at formidle glæden ved musik. Det har jeg gjort på den ene eller anden måde i mange år. Men det var på mange måder lidt et tilfælde, at jeg endte med at gå den vej professionelt, tror jeg. Jeg manglede netværk indenfor branchen, da jeg kom til Danmark og freelancede forskellige steder, blandt andet hos Soundvenue, da de søgte anmeldere, og det udviklede sig i takt med, at magasinet blev et betalingsmagasin.«
Er dit job mentalt hårdt at have?
»Jobbet som musikjournalist generelt tror jeg ikke nødvendigvis er mentalt hårdt, men jobbet som magasinredaktør hos Soundvenue er forholdsvist hårdt. Der er meget at se til og et stort ansvar. Men generelt bør musikjournalister føle et stort ansvar overfor at være opsøgende og bredt orienterede, så deres valg af kunstnere bliver taget på et velovervejet grundlag.«
Hvilke råd kan du give, hvis man gerne vil gå i dine fodspor?
- er der nogen faldgrupper?
»Uh, det er svært Men jeg synes, det er vigtigt at finde ud af, hvad der driver værket. Hvis det er en forestilling om, at det er 'sejt' eller 'rock'n'roll' at være musikjournalist, så er man på afveje, men hvis det er en stor interesse for musik og en lyst til at udbrede den 'gode' musik, så er man måske mere på rette vej. Så synes jeg, at man skal prøve at blive oplyst omkring musik, høre meget musik og læse meget musikjournalistik. Og så skal man frem for alt få en masse erfaring: Søg praktikpladser, freelance (måske endda gratis, hvis nødvendigt i starten) og prøv at få foden indenfor, så du kan bevise dit værd – og vær ikke bange for at have markante holdninger, så længe de er velovervejede.«
Soundvenues Bagmænd